Min opvækst

Jeg blev født d. 1. december 1989 på Haderslev Sygehus. Jeg er enebarn og har hele min barndom boet sammen med min ganske almindelige familie. Jeg boede med begge mine forældre frem til 2004, hvor de blev skilt. Dengang var jeg 15 år. Min far er uddannet politimand, og min mor er uddannet i sprog. Som barn havde jeg altid mange venner. Jeg gik på skift til flere former for sport, blandt andet fodbold, håndbold, svømning og skydning. Mange af de venner, jeg havde da jeg gik i folkeskolen, havde jeg kendt lige fra børnehaven af. Jeg boede med mine forældre i et mindre parcelhus på en stille villavej i Haderslev. Når jeg tænker tilbage på min barndom, tænker jeg på en rar tid med trygge rammer og plads til sjov og leg. Mine forældre havde ikke voldsomt mange penge, men det mærkede jeg aldrig. Jeg havde ofte mine kammerater på besøg, hvor vi legede det, som de fleste drenge leger. Mange af mine venner i folkeskolen var rigtig gode venner. Vi kunne lege og være sammen om alt. Jeg havde fornemmelsen af, at de venner, jeg havde dengang, syntes det var rart og sjovt at være på besøg hjemme hos os, så der var vi tit. Det var først efter at mine forældre blev skilt, at jeg begyndte at få nye venner. Jeg var typen, der tog skolen alvorligt, som jeg var opdraget til. Jeg lavede mine lektier, og når der var skole-hjemsamtaler, fik jeg altid at vide, at jeg klarede mig godt. Jeg følte, at mine forældre var stolte af mig. Jeg havde en stor drøm om at skulle følge i min fars fodspor og blive politimand. Jeg var en helt almindelig dansk dreng. Det lå derfor slet ikke i kortene, at jeg skulle ende som en kriminel narkoman, der ville overskride samtlige grænser for at blive påvirket. Hvorfor det endte så galt, kan du høre mere om i mit foredrag.