DR-dokumentaren
“100 dage uden stoffer”

Herunder, kan du læse om min medvirken i DR-dokumentaren “100 dage uden stoffer” og hvad den har bidraget med i min vej tilbage til livet.

Min medvirken i DR-Dokumentaren “100-dage uden stoffer”

I mine ungdomsår havde jeg et massivt misbrug af stoffer, alkohol og andre rusmidler, som kunne påvirke mig. Livet jeg levede var trist. Jeg boede uhumsk, havde ingen penge, havde ødelagt min barndomsdrøm om at blive politimand, og jeg havde uforvarende taget to overdoser, som begge gange var tæt på at slå mig ihjel. Den ene gang endte jeg i kørestol, fordi jeg ikke kunne mærke mine ben. En sen aften, mens jeg zappede rundt på tekst-tv for at tjekke sportsresultater – selvfølgelig dybt påvirket af stoffer – så jeg en annonce øverst om, at DR søgte deltagere til et dokumentarprogram. Jeg skrev til nummeret som var opgivet, og før jeg vidste af det, var jeg med i dokumentaren. Jeg troede blot, jeg skulle følges af et tv-hold, så folk kunne se livet som ung narkoman. Men til min store overraskelse valgte programmets tilrettelæggere at tage en drejning med historien og forsøge at få os fire deltagere clean.

En af landets førende misbrugseksperter, Henrik Rindom, blev tilknyttet programmet. Vi deltagere blev stillet den udfordring at forsøge at holde os clean i 100 dage, hvilket gav navnet til dokumentaren: “100 dage uden stoffer”. Vi kæmpede hver især med vores udfordringer, og det lykkedes mig at blive clean. Desværre var lykken kortvarig, og programmet sluttede med, at jeg faldt i med et brag.
Dokumentaren, som blev sendt i januar 2011 i to afsnit, havde omkring 1.000.000 seere pr. afsnit, og året efter blev opfølgningen “Et liv uden stoffer” sendt

Alt dette og mere til kan I høre om i mit misbrugsforedrag, som handler om min vej tilbage til livet.
I dag er jeg clean og har færdiggjort en velanset 5-årig kandidatuddannelse inden for det samfundsfaglige felt på Syddansk Universitet.

Kontakt mig endelig

Spørgsmål?

Kontakt mig endelig hvis du har spørgsmål omkring mine foredrag om misbrug af stoffer. Jeg bestræber mig på at svare samme dag.

Scroll to Top